Muligvis hans bedste digtsamling i lang tid. Den består af en blanding af en fejring af det håndgribelige - hverdagen, landlivets arbejdsredskaber, tingenes nærhed - og en dragning mod det metafysiske - livets forgængelighed, skæbne. Der er respektfulde nik til digterkolleger som Neruda, Rilke, Milosz -og der er erindrende digte fra Heaneys landlige, irske opvækst. Der er også en mangfoldighed ...